Mindfulness-i-naturen-billed

Anne-Mette Svarre Byrialsen

Mindfulness i naturen


Mindfulness har sin oprindelse i buddismen, men i 70érne fandt Jon Kabat-Zinn ud af at mindfulnessøvelser kunne gøre noget godt for sindet og han tog mindfulness ud af en spirituel kontekst. Han defineret mindfulness sådan:


”Mindfulness er den bevidsthed, der opstår ved at være opmærksom med en bevidst intention i det nuværende øjeblik, uden at dømme”


Mindfulness er en tilstand af at være og sanse det der er i det her øjeblik uden at dømme eller kategorisere det. En tilstand hvor tankernes hvirvelstrømme og de følelser og kropslige fornemmelser, der følger med vores tanker, ikke griber os. Mindfulness er, når du er fuld opmærksom og nærværende til stede lige nu med alt det, der er, sådan som det er.


Når vi ikke er nærværende og opmærksomme i vores liv, styrter vi afsted på autopilot. Det betyder at krav, tanker og følelser styrer vores liv, og det kan give en følelse af at være presset, stresset og usikre.


Der er 7 principper i mindfulness og de udgør til sammen en måde at være i verden på, det vil sige, hvordan du møder dig selv, dine medmennesker og din omverden.

  • Accept
  • Tålmodighed
  • Ikke stræbe,
  • Ikke dømme, ikke vurdere
  • Giv slip
  • Begynder sind
  • Tillid

 

Accept:

Accept i mindfulness betyder, at du skal acceptere det du er og det der er uden at dømme og vurdere det. Det betyder ikke at du skal resignere i forhold til noget. Men det er først når du har accepterer tingens tilstand, at der kan begynde at ske en forandring. Det kan være en meget smertelig proces at acceptere ting i sit liv.

Accept i mindfulnessøvelser i naturen.

Det er nemt at øve accept i naturen, fordi der bare altid er noget. Noget, der kilder, nogle lyde, lugte du måske ikke lige bryder dig om. Du bliver måske våd, kold, varm eller får myggestik. Der vil næsten altid være noget, der er forstyrrende i naturen, men i Nature Mind vil vi øve at være med det der er.


Tålmodighed:

Du skal lære at være tålmodig over for dig selv, din krop og dine tanker. Du kan måske have en tanke om at mindfulnessøvelserne skal tage dig et helt bestemt sted hen, men måske sker det ikke. Så du skal være tålmodig i forhold til processen.

Tålmodighed i mindfulnessøvelser i naturen.

Se på naturen – årstidernes skiften – bladene springer først ud, når der er den rette temperatur og længde på dagene. Når du øver dig i at være mere nærværende i dit liv vil det give resultater med tiden, men du bliver nødt til at være tålmodig med dig selv og processen. Naturen har aldrig travlt og alligevel kommer den aldrig for sent.


Ikke stræben, ikke ambitiøs:

Ikke-stræben er en invitation til at slippe de tanker vi har os om job, familie, børn, rejser m.m., for at vores liv er rigtigt, men i stedet lade taknemmeligheden fylde for, det der er.

Ikke stræben, ikke ambitiøs i mindfulnessøvelser i naturen.

Måske har du en tanke på hvordan en mindfulnessøvelse i naturen skal føles og være, og måske sker der noget andet, fordi tankerne rumsterer meget, og det blæser, og du har det koldt, og vi kommer ikke det særlige sted hen, vi ønskede – og det er præcis sådan det skal være.


Ikke dømme, ikke vurdere

Det betyder, at vi skal prøve at være ikke-dømmende overfor os selv, og det der opstår. Ofte har vi en kommentator inde i hovedet, der hele tiden dømmer og vurderer os. Disse tanker kan være med til at forpeste vores liv. Så det er utrolig vigtigt at øve sig i at være ikke dømmende og ikke vurderende overfor os selv, andre og det der sker, så vi bliver mere kærlige overfor os selv, andre og vores liv.

Ikke dømme, ikke vurdere i mindfulnessøvelser i naturen.

Naturen er det mest kravfri sted du kan opholde dig. Der er ingen dyr, planter eller udsigter der dømmer eller vurderer dig. I naturen kan du komme, som du er med alt det du har af gode og dårlige ting fra dig liv – du kan komme stresset, ufri, urolig, rolig og let om hjertet. Du vil blive taget imod uden fordomme, krav og bedømmelser. Vær i det.


Giv slip:

At give slip hænger meget sammen med accept, fordi når du har accepteret tingenes tilstand kan du også slippe det fri. Og ud af det bliver der plads til at se tingene på ny. I mindfulness taler man om monkey mind, hvilket betyder at tanker om en bestemt ting har så godt fat i en at det er svært at give slip. Det er vigtigt at i mindfulnessøvelserne har man en intension om at slippe tankerne.

Giv slip i mindfulnessøvelser i naturen.

Når du laver mindfulnessøvelser i naturen, kan du måske opleve at tankerne om fortid, fremtid og naturens oplevelser m.m. fylder meget. At give slip på tankerne er en måde at være bevidst nærværende på. Det kræver øvelse og tålmodighed.


Begynder sind:

Det betyder, at du skal forsøge at se med nye ”briller” på dine tanker og oplevelser. Kig på verden som var det første gang du mødte den. Vær nysgerrig på det der dukker op, når du laver mindfulnessøvelser. Der er god sætning der på fineste vis indfanger begynder sind:

”In the mind of the expert, there is very few possibilities. In the mind of the beginner there is a large number of possibilities.”

Begynder sind i mindfulnessøvelser i naturen.

Hver gang du sætter dig ud i naturen og laver mindfulnessøvelser vil det være en ny oplevelse. Vejret, årstiderne, udsigten osv vil være forskelligt, så prøv at møde det hele som var det første gang. Lad oplevelsen være som den er.


Tillid:

I arbejdet med mindfulness øver du dig i at vise tillid til dig selv, dine tanker, din krop og verdenen. De vil efterhånden opbygge en tro på at det der kommer til dig er helt som det skal være.

Tillid i mindfulnessøvelser i naturen.

Kroppen er NATUR, så når du laver mindfulnessøvelser med kroppen, så kan du have tillid til, at det kroppen fortæller dig er sandt. Lige som kroppens immunforsvar bekæmper bakterier, så kan du også stole på kroppens signaler om, hvordan du har det. Tilliden til kroppen kan gøre det nemmere at mærke, hvad der er rigtigt og forkert for dig.


I Nature Mind vil vi arbejde med alle delene af mindfulness gennem forskellige mindfulnessøvelser, oplæg og dine egne erfaringer med ro og nærvær i naturen.

Vores aktiviteter

Psykomotorik-ikon
Nedtoning-ikon

Psykomotorik:


Kropslige øvelser, afspænding og refleksion er øvelser, der giver os større bevidsthed om oplevelsen af stress og hvordan stress forebygges.

Læs mere

Nedtoning:


Nedtoning er musik, hvor du oplever at tonerne daler ned over dig, sindet tones ned og du har mulighed for at opleve en ganske særlig form for ro

Læs mere

Qi-Gong-ikon
Kreativitet-ikon

Qi Gong:


Qi Gong og Tai Chi en fælles-betegnelse for fysiske øvelser, der kombinerer bevægelse, særlig åndedrætsteknikker og meditation.

Læs mere

Yoga-ikon
Mindfulness-ikon

Yoga:


YOGA i naturen styrker alle dine sanser yderligere og påvirker dit sind positivt. Oplevelsen af lyset, farverne, lydene og kintakten til jorden giver dig en helt unik oplevelse.  Læs mere

Mindfulness:


Mindfulness er, når du er fuld opmærksom og nærværende til stede i dit liv lige nu med alt det, der er, sådan som det er.

Læs mere

Nature-Mind-Logo-bund

Kontakt os

61 71 02 67 eller 20 47 88 93

Idom Åvej 5, Idom

7500 Holstebro

CVR 26 30 35 59

Den-Europaeiske-Landbrugsfond-for-Udvikling-af-Landdistrikterne-maerke

Copyright © All Rights Reserved

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend